Intelligent app-styret LED dåse lysdæmper i meget høj kvalitet, til almindeligt kiptryk og mulighed for app- og stemmestyring via Google Home og Amazon Echo. Kan tilføjes og styres via Malmbergs, SmartLife og Tuya Smart appen til smartphone og tablet.
Malmbergs Dåse lysdæmperen fungerer ligeledes som en klassisk dåse lysdæmper, hvor man kan tænde og slukke, samt dæmpe lyset op og ned via en almindelig kip-tryk kontakt. Men udover det sædvanlige kan denne også forbindes direkte til dit WiFi netværk, uden brug af WiFi bro eller ekstra tilbehør.
Via stemmestyring eller app kan man tidsindstille sit lys til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter af døgnet eller på forskellige ugedage.
Spidsbelastningen på denne lysdæmper er på hele 150W. Du må altså sætte dæmpbare LED lyskilder på, til du samlet når en belastning på 150 Watt. Dette kunne være 30 stk. GU10 5W LED pærer eller 4 dæmpbare 36W LED paneler.
Bemærk: Dette produkt er ikke et FUGA produkt, men virker med FUGA og OPUS trykkontakter.
Smart LED Dåse lysdæmper WiFi/Push - 150W, 230V
INSTRUKTIONER
Start med at tilslutte dåsen jf. de medfølgende installationsoplysninger, samt mindst én lyskilde, da du skal bruge denne for at kunne identificere netværkssøgningen, når dåse lysdæmperen skal installeres på dit WiFi netværk.
For at bruge dåse lysdæmperen med din mobil skal du downloade app'en Malmbergs app, Tuya Smart app eller Smart Life app fra App Store eller Play Butik.
Når app'en er installeret skal du åbne den og oprette en brugerkonto. Kontooprettelse sikrer, at du kan logge ind på flere enheder og tilgå lysdæmperen derfra.
Når dette er gjort, skal du sætte dåselysdæmperen i "søge"-tilstand. Dette gøres ved at slukke for lyset på kip-tryk kontakten, og herefter holde kontakten inde i ca. 10-15 sekunder, indtil lyset begynder at blinke op og ned.
Herefter tilføjer du en ny "Wall Switch" i Tuya Smart eller Smart Life, alt afhængigt af, hvilken app du har valgt.
Det er vigtigt at dåse lysdæmperen under installation befinder sig relativt tæt på din WiFi router. I nogle tilfælde er det en god idé at slå Mobil Data fra på din mobile enhed, indtil dåse lysdæmperen er forbundet ordentligt. Mobil data forbindelsen kan nemlig godt snyde App'en til at søge efter enheder på mobilnetværket, frem for dit WiFi netværk.
Forbindelsen er oprettet, når lyskilderne holder op med at blinke, men i stedet lyser konstant.
Når dæmperen er sat op i App'en, kan du tilføje den til Google Home eller Alexa, som du normalt tilføjer enheder i disse.
Instruktioner til Google Home:
- Åben Google Home på din mobile enhed.
- Tryk på "Tilføj"
- Tryk på "Konfigurer enhed"
- Tryk på "Fungerer sammen med google..."
- Søg efter Tuya Smart" eller "Smart Life" og tryk derpå.
- På siden der åbnes skal du indtaste de login oplysninger, som du oprettede i Tuya Smart eller Smart Life app'en.
- På siden der åbner vælger du enten TuyaSmart eller Smart Life, alt afhængig af, hvilken app du har valgt at bruge og afslutter konfigurationen ved at trykke på knappen "Link Now".
- Tryk på "Authorize" knappen og du vender nu tilbage til din Google Home app, hvor dåse lysdæmperen nu er tilføjet. Gå ind på den og vælg tandhjulet for oven, for at omdøbe den til hvad du nu vil kalde den, når du taler til Google Home.