LED lyskilder samt sensor og automatisk tænding (tidsur, skumringsrelæ m.v.)
Langt de fleste LED lyskilder er ikke sensor kompatibel.
Når en sensor tænder og slukker, udsender den en kraftig overspænding fra den spole der trækker relæet, der overbelaster elektronikken i de fleste LED lyskilder.
For de teknisk interesserede, kan der findes mere information på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Flyback_diode
Vi ser LED lyskilder der ellers har en levetid på 5-7 år, stoppe med at virke inden for få måneder ved brug med sensor.
For at vejlede vores kunder bedst muligt har vi derfor på alle relevante produkter, angivet om de kan bruges med sensor.
Sensor kompatibel: Ja
LED lyskilder der er markeret som sensor kompatibel kan fint bruges med sensor og er forberedt til den belastning sensoren udsætter produktet for.
Sensor kompatibel: Nej
For LED lyskilder, der er angivet som sensor kompatibel: Nej, gælder det at de ikke bør benyttes med sensor. Det vil forkorte levetiden på produktet og garantien på produktet bortfalder.
Hvis du ønsker at bruge en LED lyskilde, der ikke er sensor kompatibel, med en sensor eller anden automatisk tænding, er der følgende løsninger – der endvidere opretholder garantien:
- Benytte en af vores V-Tac sensorer, da de er speciel designet til LED.
- Montere et EMI filter mellem sensoren og LED lyskilderne, så støj-/spændingspulser på den måde fjernes.
Søg på EMI for at finde den i vores sortiment.