SE TILBUD Skarpe tilbud - spar op til 60% på udvalgte varer her 

Den ultimative guide til køb af LED Strips 

LED-strips er en fleksibel form for belysning. Mange oplever dog udfordringer med at forstå, hvad de skal købe. Derfor guider vi dig igennem alle de trin, du skal tage stilling til for at få den belysningsløsning, du drømmer om. 

Kundeservice tlf. 71 99 3000
Gratis professionel rådgivning

1) Indendørs eller udendørs? 

Du skal starte med at vælge, om det er indendørs eller udendørs, du skal bruge båndet. Til indendørs brug bør du ikke vælge en 230V-model. Til udendørs brug kan du vælge mellem 230V-, 24V- og 12V-modeller.

For indendørs og udendørs bånd er der forskellige anbefalinger angående længden, der kan føres. Den maksimale længde er 20 meter i ét træk, på udvalgte produkter, til indendørs og udendørs brug. På 230V til udendørs brug varierer det mellem 5 og 100 meter.

2) Type? 

Der findes to forskellige modeller af LED strips:

1) Klassisk opbygning hvor dioderne sidder med afstand til hinanden. 
2) COB opbygning, hvor dioderne sidder så tæt, at det ligner en lang diode.

COB LED strips giver en mere jævn lysfordeling, hvilket er en fordel i belysningsprojekter, hvor intents belysning er nødvendig. 

3) Ensfarvet lys eller farvet lys?  

Når vi snakker lys er det farvetemperaturen som bestemmer farven på lyset. Hvidt lys fås i forskellige farvetemperaturer. Du kan se forskel ved at kigge på kelvingraden: 2200K-2600K-2.700K-3000K-4000K-6500K. 

Skal båndet kunne lyse i forskellige farver? Så skal du vælge det som hedder RGB, RGBW eller RGB+CCT. RGB er blot regnbuens farver, og her får man ikke den hvide farve med. RGBW er regnbuens + den hvide farve. Her kan du bland andet vælge RGB+2700K, RGB+3000K eller RGB+4000K. RGB+CCT er regnbuens farver + de hvide nuancer. Det kunne f. eks. vær RGB+2200K-6500K, RGB+2700K-6500K eller RGB+3000K-6000K.

Strips i disse varianter, vil typisk have en bredde på mellem 10 og 12 mm. Længden kan variere fra typisk 2 til 10 meter.

4) Lumen output ?

Lumen er afgørende for hvor kraftigt lyset skal være! Ved bånd angiver man lumentallet pr. m.

-Skal det kun bruges til hyggebelysning, så gå efter en model under 800 lumen pr. meter.
-Skal det bruges til hovedbelysning, så gå efter en model over 800 lumen pr. meter.

5) Farvegengivelsen? 

Farvegengivelsen bestemmer hvor godt farverne gengives på det oplyste emne. Farvegengivelsen måles i CRI/Ra-værdi. En rigtig god farvegengivelse ligger på mellem Ra95-99. Skal lyset bruges som hyggebelysning? Gå efter en model med minimum Ra90. Skal lyset bruges som hovedbelysning? Gå efter en model med minimum Ra93.

En god tommelfingerregel er:

  • Ra 100 = Perfekt farvegengivelse (solens gengivelse)
  • Ra 90-99 = Rigtig god farvegengivelse
  • Ra 80-89 = God farvegengivelse
  • Under Ra 80 =  Mindre god farvegengivelse (typisk anvendt til udendørs brug)

6) Driver (strømforsyningen)?

Ved 230V kan du blot springe direkte videre til valg af skinne.

En LED driver kaldes også en strømforsyning eller transformer. En LED driver transformerer nemlig strømmen om fra den normale strøm på AC 230V til eksempelvis DC 12V.

- Har du valgt et 12V bånd, skal driveren kunne lave det om til 12V.
- Har du valgt et 24V bånd, skal driveren kunne lave det om til 24V.

12V strips bruges ofte til effektbelysning, bl.a. rundt om spejle, reoler, skabe osv. 
24V bruges mere til grundbelysning ved større overflader. 

7) Hvor mange watt? 

Når man vælger driver, skal man vælge en med det rigtige antal Watt. Det gøres ved at gange følgende:

Watt pr. meter x længden af båndet x 1,30

For ikke at overbelaste driveren tager man wattforbruget og lægger 10-20 % ekstra til, da driveren skal kunne holde til startstrømmen fra LED-strippen.



8) Lysdæmper / controller?

Her har du mulighed for at vælge, hvordan dit bånd skal kunne styres. Med denne kontrol kan du justere lysstyrken og farven på dine strips. Alle vores 12V og 24V bånd kan dæmpes, så der er næsten frit spil.

Med en almindelig driver kan du blot tænde og slukke lyset på din kontakt.

Hvis du har en lysdæmper i din kontakt, kan den også dæmpe båndet. Hvis din driver skal kunne omdanne din 1-polede afbryderkontakt til en dæmper, skal du vælge en med push-dim. Husk at tilkøbe fjedre til kontakten, så frem du skal bruge den til dæmpning.

Hvis din driver skal kunne styres via WiFi/smartphone, skal du vælge en med WiFi. Du kan også styre din belysning fra en fjernbetjening eller via en app på din smartphone eller tablet.

9) Aluminiumsprofiler? 

Når du skal vælge dine alu profiler, skal du først afgøre, om det skal være en profil, som kan indbygges, indfræses eller påbygges. Profilerne fås i længderne 1 meter eller 2 meter. Ved alle profiler skal du starte med at sikre, at båndets bredde stemmer overens med profilen.

Indbygningsprofiler kan bruges i både loft, vægge og gulve. Husk, at profilerne skal være dybe nok til båndet, og at der skal være mindst 5 mm luft imellem bånd og cover på grund af varmen.

Påbygningsprofiler er beregnet til underskabe, bordplader eller andre områder, hvor det ikke er muligt at bygge skinner ind. Disse skinner er bedre til at sprede lyset, da båndet er fremme. De fås også i varianter, der kan vinkle lyset 30° - 45° - 60° - 9

10) Beslag og endestykker?

Beslag og endestykker fås i mange varianter. Hver Alu profil har sine egne beslag og endestykker. Derfor er det vigtigt ikke at blande beslag fra forskellige mærker.

Endestykker bruges til at afslutte profilen (primært ved påbygningsprofiler). Det er ikke nødvendigt at bruge beslag mellem profilerne, men de er en stor hjælp til at få en lige linje, når man sætter flere aluminiumsprofiler sammen.

Har du ikke mulighed for at skrue profilen direkte op, findes der fjedrebeslag, som kan anvendes til at holde profilen på plads i loftet. Det anbefales, at man kun bruger dem til profiler på maks. 2 meter.

11) Cover?

Coveret er det sidste, man sætter på. Det fås i forskellige varianter. Husk at kontrollere målene på profilen og coveret.

Covers fås i slide cover og i click-on cover, hvor man enten slider det indover profilen eller klikker det på. Coveret i opal sort, har et lystab på ca. 33% og alm. opal udgave, har et tab på ca. 20%

Vil du anvende opal sort cover, vil vi anbefale du vælger et strip med lidt mere lumen pr. meter, end den man normal ville gå med.

Lad os skræddersy din lysløsning.

Din drømmebelysning er kun en forespørgsel væk. Hos detLED er vi dedikerede til at skræddersy den perfekte lysløsning til dine behov. Uanset om du ønsker at forvandle din stue, køkken, kontor eller noget helt andet, er vi her for at lytte og levere.

Kundeservice tlf. 71 99 3000
Gratis professionel rådgivning

Projektering

Vi tilbyder professionel projektering, hvor vi omsætter dine ideer og behov til konkrete og realiserbare planer, sikrer optimal funktionalitet og skaber unikke og personlige løsninger.

Energioptimering

Vi sikrer dig de mest energieffektive løsninger, der reducerer dit energiforbrug, minimerer omkostninger og bidrager til en grønnere fremtid.

Gode materialer

Vores løsninger anvender de bedste og mest holdbare materialer, der sikrer enestående æstetik, funktionalitet og holdbarhed i alle vores projekter.

Lysstyring

Vi specialiserer os i intelligent lysstyring og avanceret programmering, der muliggør fleksible, energieffektive og brugervenlige belysningsløsninger, tilpasset dine præferencer.

Kvalitets produkter

Vi arbejder kun med produkter af højeste kvalitet, der garanterer lang levetid, optimal præstation og maksimal kundetilfredshed, for at opfylde dine belysningsbehov.

Samlet tilbud

Vi leverer et samlet tilbud på belysningsløsninger, der inkluderer alt fra design, rådgivning til projektering alt sammen skræddersyet til dine specifikke behov og ønsker.

Loading...