Hjælp til den nye energimærkning

132 Visninger

I 2021 valgte EU at lave om på den energimærkning som vi kender, og for lyskilder blev det indført den 1. september 2021.

Dette blev bestemt da forskellen mellem A++ og A+++ er minimal og mindre indlysende for forbrugeren, samt udviklingen af energieffektive produkter bliver bedre og bedre.

Den nye energimærkning man skal bruge fremover, fra 1. marts 2023, er en enklere A til G mærkning, hvor A vil være det bedste energirigtige valg.

Sælgere, leverandøre og producenter har derfor har arbejdet, siden 1. september 2021, på at skifte alle deres produkters energimærkninger. Derfor vil du som forbruger frem til 1. marts 2023, stadig kunne opleve lyskilder markedsført som A++, men fysisk mærket med F. 

Der er her tale om nøjagtig det samme energiforbrug, men oplyst efter to forskellige skalaer. Dine lyskilder vil stadig være lige så effektive som før.

Forvirringen er komplet

Da man førhen skulle vælge det bedste produkt gik man efter A+++. I dag kan det samme produkt hedde B eller anden laver rangering. Det afhænger af den måde man regner det ud på og en snedig udtænkt finte af EU.

For klasse A er nemlig reserveret til de nye produkter som må blive udviklet i fremtiden, da de så skal være mere energirigtige for at opnå pladsen som klasse A.

Det er for at gøre det mere overskueligt for forbrugeren i fremtiden, da de kommende energieffektive produkter vil blive bedre og bedre. Her vil man nemmere og bedre kunne se forskellen på de produkter, da kravene for at opnå de klasser er markant højere end før.

Stadig et godt valg!

Det er derfor vigtigt at huske på, at hvis man valgte en en pære som f.eks. var A++. og nu er klassificeret som D eller F, så er det stadig et godt og fornuftigt valg, da pæren ikke har ændret sig. Det er blot den måde man regner det ud på i dag. Den er stadig energirigtig og energibesparende.

QR kode for mere information

En af de spændende ting ved det nye energimærke, er at der fremover skal være koblet en QR kode på produktet. Grunden til dette er at det skal være nemmere at søge viden omkring produktet. Her vil man så blive sendt videre til en database, hvor man kan læse alt teknisk information omkring produktet.

Er du stadig i tvivl omkring den nye energimærkning

Husk, hvis du stadig er i tvivl? Så står vi klar med god rådgivning og support. Kontakt os her.

Relateret til: Guide
Blog navigation